Om i2minds

Hos i2minds kombinerer vi analytisk dybde med faglig nysgerrighed. Vi udforsker mulighederne i data og formidler ny viden med fokus på klarhed og anvendelighed.

Komplekse data

Brugbar viden

Hos i2minds er vi specialister i databaseret forskning. Siden 2009 har vi gennemført komplekse forsknings-, analyse- og evalueringsprojekter inden for sundhed, psykiatri og arbejdsmarked i tæt samarbejde med vores kunder.

Vi er et mindre team, der kombinerer metodisk ekspertise og stærk datahåndtering med et tæt fagligt samarbejde. Vi har mange års erfaring fra projekter med forskningsmiljøer, offentlige institutioner og life science-sektoren.

Gennem årene har vi bidraget til mere end 100 peer-reviewede videnskabelige publikationer samt en lang række rapporter og andre analyseopgaver. Vores mål er enkelt: at omsætte komplekse data til solid viden, der kan anvendes i forskning, beslutningstagning og udvikling.

Team i2minds

Dem, der gør kompleksiteten håndgribelig

Michael

Partner

Michael er analytikeren med projektoverblikket, der binder forskningsprocessens mange dele sammen. Med mange års erfaring inden for registerbaseret forskning spænder hans arbejde fra forskningsspørgsmål og studiedesign til datakonstruktion, statistiske analyser samt den endelige formidling.

Michael har omfattende erfaring med at udarbejde projektbeskrivelser og protokoller, afklare datamuligheder og etablere adgang til data hos Danmarks Statistik, Sundhedsdatastyrelsen og andre datakilder. Hos i2minds har han et særligt ansvar for formidlingen og omsætter komplekse metoder og resultater til klare tabeller, figurer, rapporter, præsentationer og bidrag til videnskabelige publikationer – altid tilpasset projektets formål og modtagere.

michael@i2minds.dk

ResearchGate

PubMed

Rikke

Partner

Rikke er data- og analyseeksperten, som bevarer overblikket i selv de mest komplekse data- og informationsmængder og omsætter dem til ny og værdifuld viden. Med en baggrund som matematiker og økonom samt mange års erfaring med registerdata og forskning har hun stærke kompetencer inden for kompleks datakonstruktion og statistisk analyse samt i at identificere mønstre, forskelle og sammenhænge i data.

Rikke er systematisk og logisk i sin tilgang til projekter. I tæt dialog med kliniske eksperter, forskere og øvrige faglige samarbejdspartnere sætter hun sig hurtigt ind i nye områder, omsætter komplekse forskningsspørgsmål til robuste analysedesign og leverer gennemarbejdede resultater, der kan indgå i forskningsprojekter, rapporter og videnskabelige publikationer.

rikke@i2minds.dk

ResearchGate

PubMed

Næste side

Kontakt