Dette registerbaserede studie undersøgte de langsigtede sociale og sundhedsmæssige konsekvenser af ADHD samt sammenhængen mellem medicinadhærens og udfald ved 30-årsalderen. Personer med ADHD blev identificeret i danske nationale registre og matchet med kontrolpersoner fra baggrundsbefolkningen.

Et centralt element i projektet var anvendelsen af data fra Lægemiddelstatistikregisteret og udviklingen af algoritmer til beregning af medicinadhærens – det vil sige, hvor regelmæssigt den ordinerede medicin blev hentet på apoteket. Algoritmerne blev udviklet i et tæt samspil mellem klinisk ekspertise, registerforståelse og konstruktion af analyseklare data.

Analyserne viste, at personer med ADHD havde større udfordringer i relation til uddannelse og beskæftigelse, højere sundhedsomkostninger og mere psykiatrisk komorbiditet end kontrolgruppen. Der blev ikke fundet en sammenhæng mellem adhærens til den medicinske ADHD-behandling og gennemført uddannelse ved 30-årsalderen.

i2minds bidrog til studiedesignet, datakonstruktionen og udviklingen af algoritmer til beregning af medicinadhærens samt gennemførelsen af de statistiske analyser. Projektet viser, hvordan klinisk viden og nationale registerdata kan kombineres til at belyse langsigtede konsekvenser af sygdom og medicinsk behandling på tværs af sundhed, uddannelse og arbejdsmarked.

Denne registerbaserede undersøgelse belyste sociale, strukturelle og geografiske forskelle i ældre danskeres tandstatus og brug af tandpleje gennem livet. Undersøgelsen blev gennemført af VIVE i samarbejde med i2minds og Københavns Universitet.

Ved hjælp af klyngeanalyser blev de ældre inddelt i socialgrupper på baggrund af deres uddannelse og tilknytning til arbejdsmarkedet i den erhvervsaktive del af livet. Oplysninger fra Sygesikringsregisteret blev samtidig anvendt til at udvikle algoritmer, der ud fra mønstre i brugen af tandlægeydelser kunne klassificere de ældre efter tandstatus.

Historiske oplysninger om fødested og sogne blev koblet med data om udbredelsen af kommunal skoletandpleje og fluoridindholdet i drikkevandet. Dermed kunne sammenhængen mellem strukturelle forhold under opvæksten og tandstatus senere i livet undersøges.

Analyserne viste betydelige sociale forskelle i ældres tandstatus. Blandt 60-årige havde langtidsledige og førtidspensionister 70 procent højere risiko for dårligere tandstatus end mellemindkomstgruppen. Blandt 70-årige havde personer uden adgang til kommunal skoletandpleje som børn omkring 30 procent højere risiko for dårlig tandstatus, mens personer opvokset i områder med et højere fluoridindhold i drikkevandet havde 30–50 procent lavere risiko.

Som underleverandør til VIVE stod i2minds for datakonstruktionen og de statistiske analyser samt væsentlige dele af rapportskrivningen. Projektet viser, hvordan registerdata, historiske oplysninger, algoritmeudvikling og klyngeanalyser kan kombineres for at belyse betydningen af sociale vilkår og strukturelle forhold tidligt i livet for sundheden mange årtier senere.

Dette registerbaserede studie undersøgte sammenhængen mellem sleep-disordered breathing, multimorbiditet og dødelighed blandt personer på 65 år og derover. Studiet omfattede mere end 21.000 patienter med sleep-disordered breathing, som blev matchet med mere end 86.000 kontrolpersoner fra baggrundsbefolkningen.

Analyserne viste, at patienter med sleep-disordered breathing havde en højere forekomst af multimorbiditet, særligt hjerte-kar-sygdomme og metaboliske sygdomme, samt højere dødelighed end kontrolgruppen.

i2minds bidrog til studiedesignet samt arbejdet med data og statistiske analyser. Projektet viser, hvordan nationale registerdata og et matchet studiedesign kan anvendes til at identificere sygdomsmønstre og risikoprofiler i store patientpopulationer.

Dette studie undersøgte de sundhedsøkonomiske og samfundsøkonomiske konsekvenser efter indførelsen af immunterapi med checkpointhæmmere og målrettede behandlinger til metastatisk modermærkekræft.

Kliniske data fra den danske database for metastatisk melanom blev koblet med nationale registerdata om sundhedsydelser, medicinomkostninger, sociale ydelser og produktivitet. Denne kombination gjorde det muligt at undersøge både behandlingsomkostninger og bredere konsekvenser for patienterne og samfundet.

Analyserne viste, at antallet af langtidsoverlevere steg efter indførelsen af de nye behandlinger. Medicinomkostningerne steg markant, mens produktiviteten blandt langtidsoverleverne også steg.

i2minds bidrog til studiedesignet samt arbejdet med data og statistiske analyser. Projektet viser, hvordan kliniske data og nationale sundheds- og socioøkonomiske registerdata kan anvendes i burden-of-illness-analyser, der belyser de samlede økonomiske konsekvenser af sygdom og behandling for patienter, sundhedsvæsen og samfund.

Denne evaluering undersøgte behandlingsordningen for personer dømt for seksualkriminalitet med fokus på behandlingens indhold og varighed samt risikoen for tilbagefald til ny kriminalitet. Undersøgelsen omfattede 580 personer, som var visiteret til behandlingsordningen i perioden 2006–2009.

Oplysninger indsamlet i forbindelse med visitation og behandling blev kombineret med nationale registerdata om kriminalitet. Det gjorde det muligt at følge personerne i ti år og analysere recidiv – det vil sige tilbagefald til ny seksualkriminalitet, vold eller anden kriminalitet.

Ved hjælp af matchede historiske kontrolgrupper blev recidivet blandt personer omfattet af behandlingsordningen sammenlignet med recidivet blandt personer dømt for seksualkriminalitet før ordningens etablering. Analyserne belyste både behandlingsordningen som helhed og den psykiatriske og sexologiske behandling, der blev tilbudt inden for ordningen.

i2minds stod for de statistiske analyser af det kombinerede datagrundlag. Projektet viser, hvordan data indsamlet som led i en konkret indsats kan kobles med nationale registerdata og kontrolgrupper for at undersøge langsigtede resultater på et komplekst og samfundsmæssigt følsomt område.